OM

OM

kontakt

Harmonyhouse (2013) er grundlagt og ejet af Helle Blæsild. Harmonyhouse er en webshop med yogatøj og yogatilbehør - og shoppen startede i en tid, hvor det var svært at få kvalitetsyogatøj i Danmark, der både var økologisk og i smukke farver og mønstre. Det er heldigvis meget lettere i dag, men Harmonyhouse fortsætter med at finde de bedste leverandører med fokus på miljø og bæredygtighed.

Helle er også yogalærer og har yogAlive (tidligere Harmonyyoga) med live og online yoga. "Jeg blev registreret Prana Flow yogalærer i 2013 (Shiva Rea, US) fra Yogazensation i Hørsholm og er E-500 certificeret hos det internationale yogaforbund 'Yoga Alliance'. Jeg er også uddannet cand.scient i molekylærbiologi og kommunikation og er på femtende år fuldtidsansat på Københavns Universitet, hvor jeg er teamleder for kommunikation og videnskabsformidling. 


Jeg elsker yoga, og jeg elsker naturvidenskab. Og det er min store drøm at synliggøre, at de to størrelser er særdeles forlignelige.

Molekylærbiologien er helt fantastisk - her får man virkelig lov til at studere livets mindste bestanddele og kroppens inderste mirakler.

Da jeg startede min yogarejse for snart 12 år siden, stod det dog helt klart for mig, at ét er teori og noget andet praksis. Hvor naturvidenskaben er sublim til at FORKLARE, hvordan alt i kroppen arbejder på at skabe ligevægt og balance (homøostase), så  MÆRKER man det gennem yogaen. Og pludselig fik jeg en indsigt i mit eget liv, som ingen bøger kunne dække.  

Derfor blev jeg yogalærer. Fordi jeg gerne vil forklare, vise og formidle den helhed til andre. Og fordi jeg vildt gerne vil arbejde sammen med mennesker, der er dedikerede og vil gøre en indsats for at tage ansvar i sit eget liv.

  • Mit udgangspunkt er at forstå, hvordan krop og sind reagerer. Biokemisk og molekylærbiologisk.
  • Så forsøger jeg at FORKLARE, hvad der sker - set ud fra et helhedsperspektiv og kædet sammen med yogaens søstervidenskab: ayurveda. Den har en ekstrem begavet måde at se på det individuelle menneske - ikke som et isoleret individ, men som et individ, der er en del af sine omgivelser, naturen og en større helhed.
  • Og til sidst sammensætter jeg en yogapraksis, der kan hjælpe krop og sind med at (gen)skabe ligevægt og balance (homøostase). Og så du kan MÆRKE  sammenhængen mellem krop, sind og omgivelser.  


For mig er yoga en måde at leve og forstå livet på. Jeg har en række efteruddannelser og følger ivrigt workshops, kurser og immersion hos nogle af de allerdygtigste yogalærere bla. Shiva Rea (prana flow), Victor Chng (yin), Maria Garre (ayurveda), Sarah Powers (yin), Trine Hedegaard (yin), Bo Forbes (restorative), Ateeka (yogasomatics) Christopher Tompkins (filosofi), Christopher Wallis (filosofi), Godfrey Devereux (dynamicyoga), Kaya Mindlin (yoga nidra), Andrew MacNeill (prana flow) og Roberto Lim (prana flow). Jeg har over 1000 undervisningstimer bag mig og har drevet eget yogastudio i Nivågaard i over 2 år (2017-2019)". Jeg udbyder faste yogahold online og yogaforløb og workshops i studier i Nordsjælland gennem min yogaportal yogAlive.. 

kontakt & nyhedsbrev

 
 
 
Mine oplysninger bliver kun benyttet i forbindelse med udsendelse af nyhedsbrev, og jeg kan til enhver tid afmelde mig igen.